BAG BLÆKKET:
DE ULOVLIGE TATOVØRER
3. januar 2025
Foto: Rebecca Emilie Bellingan
Af Julie Franson Frost Andersen, Gustav Meibom Jørgensen, Marc Hansen og Rebecca Emilie Bellingan
I takt med at tatoveringer bliver mere populære, vokser også antallet af ulovlige tatovører, der ofte tatoverer uden hygiejnekrav og manglende tilsyn – med alvorlige konsekvenser for kundernes sikkerhed.
Mens Danmark så småt er ved at rejse sig ovenpå coronapandemien, lægger Michael Marco sig roligt på tatoveringsbriksen i sin stue. En nål kører febrilsk op og ned, mens den borer ind i Michael Marcos skinneben ét stik ad gangen.
Bag briksen pryder en mosaik af Underberg-blikplader væggen, og mellem benene på tatovøren løber Michael Marcos to hunde rundt og logrer.
Det er ikke første gang, at Michael Marco får besøg af tatovøren hjemme hos sig selv. En tatovør, som han stoler på, og som han selvfølgelig også tror har fuldstændig styr på hygiejnen.
På denne dag er det skinnebenet, der skal opgraderes med den sorte blæk. Syv timer ender Michael Marco med at tilbringe under nålen, før det endelige resultat viser sig.
Det er meningen, at tatoveringen skal ende ud som den sidste prik over i'et på hans venstre ben, men det bliver langt fra det eneste, som Michael Marco får med sig efter tatoveringssessionen.
Et uregistreret marked
I Danmark er det lovpligtigt for tatovører at være registreret hos Sikkerhedsstyrelsen og have gennemført et hygiejnekursus, men tatoveringsbranchen boomer, og med den stigende efterspørgsel vokser også antallet af uregistrerede tatovører.
Mange af disse arbejder hjemmefra eller i uregistrerede lokaler uden myndighedstilsyn og uden at leve op til de nødvendige hygiejnestandarder. Kunderne efterlades i risiko for alvorlige infektioner og varige skader, mens de ulovlige tatovører fortsætter i det skjulte.
Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan ulovlige tatovører få lov til at operere frit i en branche, hvor forbrugernes sundhed bør være en topprioritet?
Hvad er tatoveringsloven?
Siden 1966 har der i Danmark været en tatoveringslov, der forbyder tatoveringer på hals, ansigt og hænder. Men i 2018 blev loven ændret til også at omfatte en lovpligtig og obligatorisk registrering af alle tatoveringsvirksomheder og tatovører hos Sikkerhedsstyrelsen.
Ifølge loven skal alle, der udøver erhvervsmæssig tatovering på et tatoveringssted, være registreret og, stedet skal årligt betale et gebyr på 6.500 kroner til Sikkerhedsstyrelsen. Der er også fastsat regler for hygiejne i loven, og alle tatovører skal have taget og gennemført et lovpligtigt hygiejnekursus for at kunne tatovere lovligt.
Kilde: Retsinformation
Ind og ud af sygehuset
Det tog Michael Marco lidt under et år, fra han fik konstateret Hepatitis C, til han blev helt rask. Et år med utallige lægebesøg på Skejby Sygehus, piller i store mængder og frygten for at komme til at smitte sine nærmeste.
- Jeg bliver først sur, og så undrer jeg mig over, hvordan det kunne ske. Det var under coronatiden, og jeg havde ikke fået nåle i mig andre steder end af ham. Jeg var ét stort spørgsmålstegn, fortæller han.
Efter Michael Marco fik konstateret Hepatitis C, rakte han ud til tatovøren, men han ville ikke have nogen kontakt med Michael Marco og blokerede ham derefter, fortæller Michael Marco.
- Du kan slet ikke gennemskue den her branche, for det vrimler ind og ud med nye tatovører. Det hele er én stor karrusel og pengemaskine, lyder det fra Michael Marco, mens han sidder i sin stue få meter foran det sted, hvor han blev mærket for livet af både tatovering og sygdom.
Flere under nålen
Michael Marco er ikke den eneste, som har følt bagsiden af blækket. Vi har været i kontakt med to andre, der har oplevet voldsomme gener efter mødet med tatoveringsnålen hos en tatovør, der ikke var registreret eller havde styr på hygiejnen.
En af dem er “Pernille”. Pernille er ikke personens rigtige navn, men vi er bekendt med hendes identitet. Hun ønsker at være anonym, da hun er bange for at få sit navn ud i branchen, hvor hun gennem sit netværk kender mange.
I februar 2022 tager Pernille hjem til en tatovør, hun havde fået anbefalet af en ven. Det er hjemme i tatovørens private lejlighed, som altså ikke er godkendt som et officielt tatoveringssted.
Men med en pris på langt under normalpris lokker det gode tilbud. Små fem måneder senere er Pernilles ben hævet helt op, betændelsen bobler ud af hendes ankel og en operation er uundgåelig.
Efter en tur på Bispebjerg Hospital bliver det konstateret, at infektionen især skyldes den røde farve i tatoveringen, som højst sandsynlig har været ulovlig. Men Pernille selv fortæller også om uhygiejniske forhold med madrester og katte og sin egen efterpleje af tatoveringen, som hun ikke er blevet vejledt ordentligt i.
(Vi advarer om voldsomme billeder i videoen)
I København cirka to år før Pernilles tur på hospitalet får “Nikoline” sig en slem forskrækkelse, da hun ser tatovørens arbejde på sit lår. Nikoline er ikke personens rigtige navn, men vi er bekendt med hendes identitet.
Hun ønsker også at være anonym, da hun ikke vil have, at andre bliver bekendt med hendes fejlslåede tatovering, da det er en personlig ting for hende.
Det er en venindes kærestes ven, der tatoverer Nikoline den forårsdag i 2020. Normalt når Nikoline bliver tatoveret, lægger hun sig nærmest til at sove, men denne gang er det en umulighed. For da hun efter noget tid slår øjnene op, ser hun, at tatovøren har en joint i den ene hånd og nålen i den anden. Smerten er så voldsom, at Nikoline flere gange må tage en pause.
I alt ender Nikoline med at bruge næsten 12.000 kroner og 12 timer på briksen. I dag har hun set sig nødsaget til at starte et forløb op hos en klinik, der fjerner tatoveringer med laser.
- I midt januar skal jeg snakke med et sted, som fjerner tatoveringer. Tatoveringen skal bare væk. Jeg kan ikke holde ud at glo på den. Den er simpelthen så grim, siger Nikoline.
Hygiejnen er i fare
Som Danmarks førende ekspert på tatoveringer er Jørgen Serup, professor og overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, ikke i tvivl om, at de uregistrerede tatovører udgør et sundhedsskadeligt problem.
Hos Dansk Tatovørlaug, der er Danmarks eneste brancheforening for tatovører, undrer det formand Frank Rosenkilde, at branchen er så ureguleret. Frank Rosenkilde ejer tatoveringsstedet Bel Air Tattoo på Frederiksberg, som er lovpligtigt registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.
Også Amina Charai, tatovør og ejer af Bright Side Tattoo, er frustreret over de mange ulovlige steder og tatovører, der underminerer branchen. Selv har både Frank Rosenkilde og Amina Charai taget det lovpligtige hygiejnekursus.
Frank Rosenkilde og Amina Charai oplever, at det er svært at komme problemet ordentligt til livs. De to fortæller om en uigennemskuelig håndtering af anmeldelser og manglende klarhed over, hvilken myndighed der egentlig gør hvad.
Mange anmeldelser
Det er Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet, der skal stå for registrering og tilsyn ud fra tatoveringsloven. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med alle registrerede tatoveringssteder, men der er tilsyneladende ingen, der holder øje med alle de brodne kar, der ikke registrerer sig. Og uden tilsyn fra myndighederne er der også
større risiko for, at stederne lettere kan omgå reglerne for god hygiejne.
For at få et overblik over omfanget af de ulovlige tatoveringssteder har vi søgt aktindsigt hos Sikkerhedsstyrelsen.
Siden 2018, hvor tatoveringsloven trådte i kraft, har styrelsen oprettet omkring 1300 anmeldelsessager. Det er med andre ord et udtryk for, at de som et minimum har modtaget 1300 anmeldelser, da de hos styrelsen kan journalisere på flere forskellige måder.
Hvis der er hold i anmeldelsen ryger sagen til juridisk afdeling, der opretter overtrædelsessager og samarbejder med politiet om en eventuel straf. Styrelsen oplyser, at de ikke har et overblik over, hvor mange anmeldelsessager der ender som overtrædelsessager.
Men i løbet af de sidste fem år har de oprettet knap 350 overtrædelsessager, hvoraf 80% af sagerne er blevet overdraget til politiet og resten henlagt. I dag er der stadig 83 sager, som endnu ikke er afgjort ved politiet.
Vi har kontaktet Rigspolitiet for at høre dem om deres arbejde med tatoveringssteder, men de henviser til de enkelte politikredse. Vi har derfor kontaktet hver enkelt kreds for at høre dem om politiets rolle. Fyns Politi er den eneste kreds, der gerne vil gerne stille op til interview.
Københavns politi udtaler over mail, at det ikke er muligt for dem at kommentere på igangværende sager og sagsbehandlingstid.
- Når vi modtager anmeldelser fra Sikkerhedsstyrelsen eller andre, så vil anmeldelserne blive oprettet og derefter indgå i vores samlede prioriterede opgaveportefølje, hvorfor vi ikke har mulighed for at sige noget om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, lyder det samlet fra politikredsen.
De resterende ti kredse skriver, at de ikke har tid og ressourcer til at besvare vores spørgsmål.
.png)
Kortlægning
I Sikkerhedsstyrelsens register er der i Danmark 604 registrerede tatoveringssteder pr. 17. december 2024. Men ved en simpel googlesøgning på blandt andre “tattoo København” finder man hurtigt op til flere steder, der reklamerer med tatoveringer og tatovører, der ikke er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.
- Da vi lavede DTL i 1990, var der 30 tatovører i Danmark. Et slag på tasken er, at der i dag er omkring 3000, der tatoverer, men det er ikke dem alle sammen, der bør kunne kalde sig tatovører, fortæller Frank Rosenkilde, formand for Dansk Tatovørlaug. Til sammenligning er der 1428 registrerede tatovører i Sikkerhedsstyrelsens register.
Vi finder altså hurtigt ud af, at der må være store mørketal på området, og sætter os for at kortlægge uregistrerede - og dermed ulovlige - tatoveringssteder rundt om i Danmark. Her finder vi frem til 125 tatoveringssteder, der enten driver forretning midt på gaden i studier eller sidder derhjemme og tatoverer for profit.
SÅDAN GJORDE VI
Vi gennemgik CVR-registeret for firmaer, der driver tatoveringsforretning, og sammenholdt det med Sikkerhedsstyrelsens register over lovlige tatoveringssteder. På baggrund af et tip fandt vi 54 Instagram-profiler, der også alle reklamerer for tatoveringer - ofte til lavere priser end hos de registrerede steder. Igen sammenholdt vi informationerne fra profilerne med registeret hos Sikkerhedsstyrelsen for at tjekke efter manglende registrering.
Ikke alle følger loven
Lærke Frilund er én af de tatovører, der har valgt et erhverv på den anden side af lovens rammer. Hun driver Instagram-profilen "Stue_47", hvor hun tatoverer folk, som bestiller tid over Instagram.
- For mig har det altid været en hobby. Jeg har aldrig tænkt, at jeg skulle gå fuldtid med det, så derfor har det aldrig givet mening at lade mig registrere, lyder det fra Lærke Frilund, da vi fanger hende over telefonen.
Selvom Lærke Frilund kalder sin tatoveringsbusiness en hobby, tager hun stadig penge for tatoveringerne, og derfor er der hos hende tale om erhvervsmæssig tatovering.
Da Lærke Frilund ikke står registreret hos Sikkerhedsstyrelsen, er hun én af dem, der ikke får besøg af styrelsen ved tilsyn. Hun har heller ikke taget det lovpligtige hygiejnekursus, som alle, der tatoverer erhvervsmæssigt, skal have.
- Jeg har alle mulige andre hygiejnekurser, men ikke et tatoveringshygiejnekursus. Hvis Sikkerhedsstyrelsen kom hjem til mig, så vil de jo se, at jeg bor i en lejlighed og tatoverer lige ved siden af min seng. Det er umuligt at leve op til styrelsens krav, når man sidder derhjemme, men jeg vil også lige indskyde, at ingen af dem, jeg har tatoveret, nogensinde har fået betændelse, fortæller Lærke Frilund.
En anden hjemmetatovør, der ønsker at være anonym, deler samme tanker som Lærke Frilund. Redaktionen er bekendt med hans identitet. Også han fortæller, at han ser sin Instagram-profil som en sidegesjæft, og selvom han tager penge for tatoveringerne, er det ikke for ham grund nok til at betale de 6.500 kroner årligt til styrelsen.
"Infektion skelner ikke"
Tilbage på Bispebjerg Hospital advarer Jørgen Serup, professor og overlæge, mod at nogle tatovører vælger ikke at tage et hygiejnekursus. Han stiller sig også kritisk over for, at man undlader at registrere sig hos Sikkerhedsstyrelsen, og dermed undgår tilsyn under dække af "hobbytatovering".
- Infektion skelner ikke mellem, hvor ofte man tatoverer, og om man selv tænker, at man har styr på det. Enten så har man en sikring mod infektioner, eller også har man det ikke. Så om man tatoverer tre eller 30 på en måned, det gør i princippet ingen forskel, fortæller Jørgen Serup.
Og for forbrugerne er det ikke helt enkelt at finde ud af, hvor og om en tatovør har taget et lovpligtigt hygiejnekursus.
Der er nemlig ingen krav til, hvilket specifikt kursus tatovører skal tage, og der findes heller ikke én samlet database fra centralt hold, hvor man kan slå hygiejnekurser op. "Hygiejnekursus for tatovører" er ét af de lovlige kurser, som udbydes af Jørgen Serup, og som er det eneste med et register, man kan slå op i.
Men der findes mange andre spillere på markedet, og det er ikke nemt for forbrugeren at gennemskue, hvilke kurser der lever op til de strikse standarder i loven.
Hvad er bekendtgørelsen om infektionshygiejne for tatovører?
Tatoveringssteder skal leve op til strenge krav om hygiejne. Det indbærer, at lokalerne skal have vaskbare overflader, separat håndvask og lukkede skabe til opbevaring af udstyr.
I arbejdslokalet må der ikke være gulvtæpper, planter, dyr eller mad. Tatoveringsudstyret skal være desinficeret og opbevaret sterilt. Det gælder for både blæk, nåle og lignende udstyr. Tatovøren skal bruge engangshandsker og forklæde, og tatovøren skal sørge for at desinficere huden inden tatovering.
På ikke-faste lokaliteter er der nogle lempede krav til adgang til håndvask og opbevaring af udstyr, mens ellers skal ikke-faste lokaliteter leve op til samme standard som et tatoveringssted. Kunden skal altid informeres om risici m.v. med materiale fra Sikkerhedsstyrelsen inden tatovering.
Kilde: Retsinformation
Ingen tjek ved registrering
Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, fortæller, at det er meget vigtigt, at der er styr på hygiejnen. Han påpeger dog, at et hygiejnekursus ikke er nok i sig selv og kommer med en løftet pegefinger til lovgivningen.
- Et hygiejnekursus siger ikke noget om, hvorvidt man faktisk efterlever det, man har lært. Vi har en for sløj tilgang til kontrol af hjemmetatovører og folk, der tatoverer uden et certifikat, siger Hans Jørn Kolmos og uddyber, at myndighederne burde opsøge dem mere offensivt, da der ellers ikke er nogen, der tjekker, om hygiejnen efterleves.
Det er heller ingen garanti for god hygiejne og beståede hygiejnekurser at være registreret tatovør hos Sikkerhedsstyrelsen. Der er nemlig intet krav til, at man skal fremvise hygiejnebevis eller lignende, når man lovpligtigt registrerer sig hos styrelsen.
Igen forsøger vi at kortlægge, hvor mange af de registrerede tatovører, som dermed er underlagt tilsyn af Sikkerhedsstyrelsen, der har taget et kursus hos "Hygiejnekursus for tatovører".
Her finder vi frem til 386 tatovører, der ikke har taget et kursus på "hygiejnekursus for tatovører", og dermed ikke kan eftertjekkes af kunden i forhold til hygiejne.
En rundringning til 20 tilfældigt udvalgte tatovører gør det hurtigt klart, at markedet for hygiejnekurser er stort og uoverskueligt. Nogle af de adspurgte tatovører har taget hygiejnekurser andre steder, nogle har intet kursus, og andre nævner lang ventetid på hygiejnekurser.
- Kunden kan have svært ved at gennemskue, om tatovøren har taget et lovpligtigt hygiejnekursus. Man kan egentlig bare som tatovør lave sit eget diplom eller have taget et ikke-godkendt kursus, men det kan kunden jo ikke se, siger Jørgen Serup.
SÅDAN GJORDE VI
Vi sammenholdte Sikkerhedsstyrelsens register over lovlige tatoveringer med et af de godkendte og lovpligtige hygiejnekurser ved navn “hygiejnekursusfortatovører.dk”, der som det eneste kursus offentliggør certificerede tatovører.
Vi gennemførte derefter en test, hvor vi først ringede til 4 uregistrerede tatovører for at høre, hvorfor de ikke er registrerede hos Sikkerhedsstyrelsen, og derefter ringede til 20 tatovører uden det specifikke hygiejnekursus for at høre dem, om de har taget et andet kursus eller helt mangler det lovpligtige hygiejnekursus.
En langsommelig proces
Da det er Sikkerhedsstyrelsen, der er den centrale myndighed inden for tatoveringsbranchen, kontakter vi dem for dels at få uddybet vores aktindsigt og særligt for at høre dem om, hvordan det kan lade sig gøre for de ulovlige tatoveringssteder at drive forretning i så stor stil.
Mange mails og flere opkald foretager vi til Sikkerhedsstyrelsen, efter vi har modtaget aktindsigten, for at få dem til at svare på vores uddybende spørgsmål til dataen. Alle ubesvarede og uden svar. Vi forsøger både at kontakte hovednummeret og den specifikke sagsbehandler over en periode på 20 dage, men uden resultat.
Det ender med at blive en lang proces, hvor vi bliver sendt fra myndighed til myndighed uden reelt at få svar på vores spørgsmål. Sikkerhedsstyrelsen vil ikke stille op til et interview, men sender ét samlet svar på vores spørgsmål:
Vi søger også aktindsigt over antal sager om uregistrerede tatoveringssteder hos samtlige 12 politikredse. Det ender ligesom kontakten med styrelsen i en lang proces. Efter gentagne anmodninger, afgrænsninger og afslag får vi aktindsigt hos Bornholms Politi, Midt- og Vestjyllands Politi og Sydøstjyllands Politi. Vi får afslag i alle andre kredse.
Det anmeldte tatoveringssted på Bornholm får efter sagsbehandling en bøde på 25.000 kroner grundet manglende registrering af tatovører, sikring af god infektionshygiejne og kontrol med de anvendte tatoveringsfarver.
Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter at have modtaget otte sager i 2023 og syv sager i 2024 om uregistrerede - og dermed ulovlige - tatoveringssteder. Aktindsigt er i én enkelt sag, hvor det fremgår, at det anmeldte sted får en bøde på 13.000 kroner grundet tatovering uden at være registreret hos Styrelsen.
Efter bøderne har begge steder rettet op på deres mangler og registreret både sted og tatovører hos Sikkerhedsstyrelsen.
Vi har også rakt ud til Sophie Løhde, social -og sundhedsminister for Venstre, og Lea Wermelin, sundhedordfører for Socialdemokratiet, for at høre deres tanker om tatoveringslovens effektivitet og myndighedernes rolle. Ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelser inden deadline.
Livet går videre
Michael Marco er i dag rask, men det har ikke været en let rejse. Midt på skinnebenet vil tatoveringen altid sidde klistret fast og minde ham om kampen mod Hepatitis C. For selvom Michael Marco er kommet ovenpå igen, er problemet med de mange ulovlige tatovører langt fra løst.
- I mit hoved burde det ikke kunne lade sig gøre, og det har været en megatræls periode at gå igennem. Men jeg er mere end glad for, at jeg kunne blive rask igen, lyder det fra Michael Marco.